Før du går i gang med installation af WordPress, skal du have nogle oplysninger klar:

  • Brugernavn og adgangskode til din ftp-server1
  • Brugernavn og adgangskode til din database2

Oplysningerne får du fra dit webhotel. Nogle sender oplysningerne i en mail i forbindelse med oprettelsen, nogle kræver at du logger på udbyderens kontrolpanel. Når du har oplysningerne ved hånden er du klar til at hente WordPress.

Hent WordPress

Du kan hente den danske udgave af WordPress på wp-danmark.dk. Der er et hold fine mennesker som med deres frivillige arbejdskraft sørger for at oversætte WordPress til dansk, og sørger for, at det er den seneste version af WordPress som ligger der.
Pak filerne ud.3. Så får du en mappe der hedder ‘wordpress’ der indeholder alle de filer du skal bruge.

Hent FileZilla

Men for at overføre WordPress filerne til dit webhotel skal du bruge et FTP-program – det står for File Transfer Protocol – fx FileZilla.

FileZilla kan downloades gratis – du skal vælge den version der hedder FileZilla Client. Installér FileZilla.4

Overfør WordPress filerne til dit webhotel

Åbn FileZilla og indtast brugernavn og kodeord i toppen af vinduet. Tryk quickconnect. Så ser du i venstre side ent overblik over dine lokale mapper, dvs dem som ligger på din computer. Find din wordpress mappe og dobbeltklik på den for at åbne den.
I højre side ser du en oversigt over de filer som ligger på dit webhote – ikke så mange endnu. Markér den mappe, hvor dine WordPress filer skal ligge.
Gå tilbage til din venstre side for at åbne WordPress mappen. Markér alle filerne, højreklik mens de er aktive, og vælg Upload fra den liste der kommer frem. Så går FileZilla i gang med at kopiere filerne fra din computer over på serveren.

Skal man beskrive forskellen på sftp og ftp?

Aktivér WordPress

Gå tilbage til din browser5. Skriv url’en til dit websted i adressefeltet, og tilføj /wp-admin/install.php
Det kunne for eksempel se sådan ud: fiskefabrikken.dk/wp-admin/install.php

Så kommer du til den side, hvor du skal bruge dine brugeroplysninger til databasen. Ved hostnavn skal du bare skrive localhost.

Så bliver du bedt om at skrive et brugernavn til dig selv. WordPress foreslår et kodeord, som er meget sikkert, men umuligt at huske, så sørg for lige at skrive en kopi til dig selv, så du kan logge på igen. Som regel vil den browser du sidder i, også have funktionalitet til at gemme dine forskellige password til forskellige sider. Hvis du glemmer dit password, skal du ikke går i panik. Du kan altid klikke på Glemt password, så sender WordPress en mail til dig med et link der giver mulighed for at resette dit kodeord.

Når du får denne besked fra WordPress er installationen færdig, og du er klar til at gennemgå indstillingerne i WordPress.

Hvis du har problemer med installationen, kan du tjekke wordpress’ egen opskrift på installation, eller kontakte din webudbyder.


  1. ftp-serveren er der, hvor de filer ligger der udgør dit websted 

  2. din database er der, hvor filernes indbyrdes forbindelser opbevares 

  3. her skulle muligvis være ekstra forklaring til hhv pc og macbrugere 

  4. her skulle muligvis være ekstra forklaring til hhv pc og macbrugere 

  5. Det program du bruger til at gå på nettet