Brugerfladen kort – panel til venstre, overblik/arbejdsbord til højre

Dit WordPress åbner på kontrolpanelets forside. Til venstre har du værktøjskassen, en menu der åbner for alle de muligheder du har for at indstille WordPress til lige præcis dit formål. Til højre har du et arbejdsbord der skifter udseende alt efter hvilket værktøj du har valgt.

Punktet Indstillinger styrer en væsentlig del af, hvordan dit websted bliver vist på nettet; derfor starter vi der. Mange af indstillingerne giver næsten sig selv, men det er alligevel en god idé at tjekke igennem.

Generelt

Her kan du ændre titel eller beskrivelse1 for dit websted.
Felterne WordPress-adresse og webstedsadresse er udfyldt i forvejen. Du skal ikke ændre i disse felter medmindre du er 100% sikker på hvad du laver!

Email angiver emailen for den webstedsansvarlige. Vedkommende modtager notifikationer om fx opdateringer af WordPress.

Medlemsskab er relevant for dem, der vil åbne for at brugere selv kan oprette sig; det kunne være en klub fx. Ellers lad den stå. Man kan oprette alle de brugere man vil manuelt. (her kommer et link til omtalen af brugere).
Standardrolle er er vigtig: Hvad skal den bruger kunne som du opretter i systemet; skal hun kunne redigere indholdet, lave om på indstillingerne, kun læse indholdet, eller hvad? Du kan se en liste over bruger-roller og muligheder her (på engelsk).

Tidszone, dato, klokkeslæt og start på ugen behøver vist ingen forklaring, du skal bare markere hvad du foretrækker. Husk at gemme.

Skrivning

Skriveindstillingerne handler om dine indlæg. Du har oprettet indlæg, der handler om forskellige emner, og har givet dem en kategori, og så kan du vælge her, hvilken kategori et standard indlæg skal tildeles. Hvis du har en staudebutik, og ni ud ti indlæg handler om stauder, kan du gøre det til standard indlægskategori.

Jeg ved ikke hvad grunden skulle være til at blogge via email; der findes apps, så du kan skrive indhold på din smartphone, så det springer vi over i denne introduktion – du se mere om WordPress blogging via email.

Under opdateringstjenester er forudindstillet Ping-o-matic, hvilket sikrer, at søgemaskinerne få besked hver gang du har udgivet et nyt indlæg.

Læseindstillinger

Her kan du angive, hvad brugeren skal se, når hun kommer ind på dit websted: Skal det være dine seneste indlæg – det oplagte valg, hvis din side er en blog eller en portfolio. Du kan indstille, hvor mange indlæg der skal vises ad gangen, før brugeren skal skifte side for at se de næste (WordPress ordner sideskift og nummerering på baggrund af dette valg). Du kan også angive, om hele taksten skal vises med det samme, eller kun uddrag. (her skal være et link til omtale af uddrag)
Eller skal forsiden være en fast (statisk) side? Hvis du vælger en fast side (og den er oprettet), kan du finde den i dropdown menuen.

Syndikeringsfeeds kan du læse mere om her

Synlighed i søgemaskiner

Som regel vil man meget gerne være så synlig som muligt i søgemaskiner. Men der kan være situationer, hvor man ikke ønsker tilfældige skal kunne se ens indhold, typisk i fasen med at skabe indholdet. Husk at slå den fra, når du er klar til at gå live.

Diskussion

Vil du have interaktion med brugerne af dit websted i form af kommentarer til indholdet?
Tidligere var kommentarer slået til som standard, nu er de slået fra som standard. Det skyldes, at kommentarfeltet blev en hurtig adgang for en masse bots (web-robotter), der postede links til alverdens skumle websteder.
Hvis kommentarer er essentielt for dit websted, kan du her sætte nogle begrænsninger for hvem der må skrive kommentarer, og i øvrigt installere nogle af de plugins, der beskytter mod spam (irrelevante kommentarer).

Pingbacks og trackbacks er slået til som standard. Deres funktion er at underrette et andet WordPress websted, hvis du har linket til deres indhold.2

Medieindstillinger

WordPress laver automatisk tre versioner af alle de billeder du uploader til mediebiblioteket. Du kan bruge standardindstillingerne, og rette dem til senere, hvis det giver mening ifht dit websteds layout.

Under ‘Upload af filer’ har du mulighed for at organisere dine medieupload i kronologisk inddelte mapper.3

Permanente links

Et permalink er den url / webadresse, der står øverst i browserens adresselinje. WordPress giver mulighed for at du selv kan sammensætte en link-struktur, men jeg vil anbefale, at du som udgangspunkt vælger den som hedder ‘Navn på indlæg’. Ikke bare fordi det er godt i søgemaskiner, men fordi det er godt for mennesker. Dine brugere kan bedre huske “fiskefabrikken.dk/makreller-i-sovs” end “fiskefabrikken.dk/?p=234”.
Hvis du er lidt mere avanceret, kan du lave din egen struktur, fx baseret på kategori og indlægsnavn: “fiskefabrikken.dk/opskrifter/makreller-i-sovs”.

Privatliv GDPR

Hvis du indsamler oplysninger om dine brugere, skal du have en politik for hvordan oplysningerne opbevares og efterfølgende slettes. Det er kompliceret stof, men WordPress har lavet en skabelon du kan bruge som udgangspunkt. Følg linket i teksten under ‘Privatlivspolitikside’, eller find guiden under punktet ‘Værktøjer’ i panelet til højre.


  1. beskrivelsen kaldes ofte en tagline, som kan være et slogan, eller en kort beskrivelse af, hvad dit websted går ud på 

  2. Det var som udgangspunkt godt for placeringen i søgemaskiner, men da mange nu bruger “nofollow” i angivelse af udgående links, er betydningen aftaget. Du kan læse mere om pingbacks og trackbacks her 

  3. Personligt har jeg dårlige erfaringer med månedsinddelte mapper, da jeg aldrig kan huske, hvornår jeg har uploadet billederne, hvis jeg har haft brug for at finde dem frem efterfølgende. Der findes i øvrigt flere plugins der kan hjælpe dig med at holde styr på billedarkiver.